- Betydning
- Tilbagevenden til normal drift
- Værktøjer
- DRP, BCP, afprøvede backupper
- Nøgletal
- RTO og RPO
- Mål
- Mindske skader og nedetid
- Opdateret
- juni 2026
- Redaktion
- Compliance Compass
Hvad er genopretning?
Genopretning betegner den konkrete handling, hvor systemer, data og processer bringes tilbage i normal drift efter en hændelse – for eksempel ved at lægge backupper tilbage, sætte servere op på ny eller skifte over på nødsystemer. Hvor DRP er planen og Driftskontinuitet beskriver det overordnede mål, er genopretningen selve handlingen: det, der faktisk sker, når det gælder. Den afslutter håndteringen af hændelsen og afgør, hvor hurtigt virksomheden er fuldt arbejdsdygtig igen.
Backupper er ikke nok
Det afgørende er ikke, at der findes backupper, men at de også kan lægges tilbage, når det gælder. Kun regelmæssigt afprøvede genopretninger giver sikkerhed – ellers truer den ubehagelige overraskelse, at en sikkerhedskopi er ufuldstændig, forældet eller krypteret med af ransomware. Det har vist sig at virke at holde backupper koblet fra nettet (offline) og at dokumentere test af genstart.
Konkret: En kommunal forvaltning bliver mål for et ransomwareangreb, der krypterer fagsystemerne. Fordi it-afdelingen hvert kvartal gennemfører rigtige genopretningstest, ved man, at offlinebackupperne er rene, og hvor lang tid det tager at lægge dem tilbage. I stedet for panisk improvisation forløber genopretningen efter en fast drejebog, og borgerservicen er tilgængelig igen efter få dage.
Genopretning og beredskab
Genopretningen hænger tæt sammen med DRP (den tekniske plan) og BCP (forretningsdriften) og rettes ind efter nøgletallene RTO (den højst tolerable genopretningstid) og RPO (det højst tolerable datatab). Målværdierne fastlægger, hvor hurtigt og hvor fuldstændigt genopretningen skal lykkes.
Genopretning og NIS2
NIS2-direktivet, som i Danmark er gennemført med NIS 2-loven i kraft siden den 1. juli 2025, kræver udtrykkeligt backupstyring og genopretning som risikostyringsforanstaltninger. Genopretningen er det sidste skridt i Hændelsesrespons og forudsætningen for reel driftskontinuitet – uden den er beredskabsplanerne uden virkning.
Læs mere: ISO 22301 – driftskontinuitet og genopretning (oversigt over standarden)
Ofte stillede spørgsmål
Hvad betyder genopretning?
Genopretning betegner den konkrete tilbagevenden til normal drift efter en hændelse eller et udfald, for eksempel ved at lægge backupper tilbage, sætte servere op på ny eller skifte over på nødsystemer. Den er selve handlingen, når det gælder, og det sidste skridt i hændelsesresponsen. Genopretningen styres oftest gennem katastrofeberedskabsplanen (DRP) for teknikken og beredskabsplanen (BCP) for forretningsdriften. NIS 2-loven har siden den 1. juli 2025 udtrykkeligt krævet den som risikostyringsforanstaltning.
Hvilke værktøjer hjælper med genopretningen?
Ved genopretningen hjælper først og fremmest regelmæssigt afprøvede backupper, katastrofeberedskabsplanen (DRP) til den tekniske it-genopretning og beredskabsplanen (BCP) til at holde forretningsdriften i gang. Værktøjerne styres gennem ledelsessystemet for driftskontinuitet (BCMS) og rettes ind efter nøgletallene RTO (den højst tolerable genopretningstid) og RPO (det højst tolerable datatab), som fastlægger, hvor hurtigt og hvor fuldstændigt genopretningen skal lykkes.
Hvorfor skal backupper testes?
Backupper skal testes regelmæssigt, fordi kun en afprøvet genopretning fungerer pålideligt, når det gælder. Utestede sikkerhedskopier kan være ubrugelige, ufuldstændige, forældede eller krypteret med af ransomware, og det viser sig ofte først, når der er akut brug for dem, og det er for sent. Det har vist sig at virke at holde backupper koblet fra nettet og at dokumentere test af genstart, som viser forløbet og den tid, det tager.