- Betydning
- Handlingsplan til den alvorlige situation
- Indhold
- Roller, forløb, eskalation, kommunikation
- Nytte
- Handlekraft under pres
- Beslægtet
- Hændelsesrespons, BCP
- Opdateret
- juni 2026
- Redaktion
- Compliance Compass
Hvad er en hændelsesresponsplan?
En Hændelsesresponsplan (IRP) er det skriftlige dokument, der på forhånd fastlægger, hvem der gør hvad, når det gælder: hvem der beslutter, hvem der kommunikerer, hvornår der eskaleres, og hvornår der underrettes til myndigheden. Den er det centrale værktøj, der oversætter den abstrakte evne Hændelsesrespons til konkrete handlingsanvisninger, der kan hentes frem med det samme. Sådan bevares handlekraften midt i presset fra en hændelse, fordi ingen først skal tænke over, hvem der har ansvaret, eller hvilken frist der gælder.
Hvad der skal stå i den
- Roller og ansvarlige med navngivne stedfortrædere og kontaktoplysninger
- Veje til opdagelse, indplacering og eskalation afhængigt af alvor
- Kommunikationsplan (internt, kompetent myndighed, eventuelt kunder og offentligheden)
- Konkret henvisning til NIS2-underretningsfristerne (24 t / 72 t / 1 måned)
- Tjeklister til inddæmning, bevissikring og Genopretning
Øv den, skriv den ikke bare
En plan i skuffen hjælper ikke meget. Først regelmæssige øvelser som tabletop-scenarier afdækker huller, gør holdet sikkert i handling og efterprøver, om kontaktoplysninger og antagelser stadig holder. Efter hver reel hændelse og hver øvelse revideres IRP – den er et levende dokument, ikke et engangsprodukt. Den hænger tæt sammen med jeres beredskabsplan, som regulerer, hvordan forretningen holdes i gang.
IRP og NIS2
Når det gælder, tæller hvert minut – også på grund af underretningsfristerne. En indøvet IRP sørger for, at hændelsesresponsen forløber hurtigt og ordnet, og at fristerne over for den myndighed, der fører tilsyn med jeres sektor, bliver overholdt. Sker det ikke, straffes overtrædelse med bøde. NIS 2-loven fastsætter ikke et maksimumsbeløb; bødens størrelse fastsættes af domstolene efter en konkret vurdering. Konkret: Da patientjournalerne om natten bliver utilgængelige hos en hospitalsdrift, griber holdet direkte til tjeklisten i IRP: opkaldskæden aktiverer ledelsen og it-chefen, den færdige skabelon fremskynder den tidlige varsling inden for 24 timer, og eskalationsmatricen afklarer med det samme, hvem der træffer beslutningen om nedlukning.
Læs mere: ISO 22301 – Business Continuity Management Systems (ISO)
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er en hændelsesresponsplan?
En hændelsesresponsplan (IRP) er det skriftlige dokument, der på forhånd fastlægger, hvem der gør hvad, når det gælder: roller og ansvarlige, eskalations- og kommunikationsveje samt konkrete forløb og beslutninger. Den henviser desuden til underretningsfristerne efter NIS2 på 24 timer, 72 timer og en måned og oversætter den abstrakte evne hændelsesrespons til handlingsanvisninger, der kan hentes frem med det samme.
Hvorfor er en hændelsesresponsplan nødvendig?
En hændelsesresponsplan (IRP) sikrer ordnet og hurtig handling midt i presset fra en sikkerhedshændelse, fordi ingen først skal tænke over, hvem der har ansvaret, eller hvilken frist der gælder. På den måde overholdes underretningsfristerne efter NIS2 over for den myndighed, der fører tilsyn med jeres sektor. Forsømmes de, straffes overtrædelse med bøde. NIS 2-loven fastsætter ikke et maksimumsbeløb; bødens størrelse fastsættes af domstolene efter en konkret vurdering. Rammen er den samme for væsentlige og vigtige enheder; det er kun tilsynets tæthed, der er forskellig.
Hvordan holdes en hændelsesresponsplan virksom?
En hændelsesresponsplan (IRP) holdes kun virksom gennem regelmæssige øvelser som tabletop-scenarier, der afdækker huller, efterprøver kontaktoplysninger og antagelser og spiller holdet sammen. Dertil kommer den løbende opdatering efter hver reel hændelse, ved udskiftning af medarbejdere og ved ændringer i systemer eller ansvarsfordeling. IRP er dermed et levende dokument og ikke et engangsprodukt i skuffen.